Illustration / Foto: fra åbne kilder
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der ligger bag modviljen mod tal, og hvordan man kan løse problemet.
Matematik er et fag, som får mange skolebørn til at ryste i bukserne. “Jeg forstår det ikke!”, “Det er for svært!” – er velkendte sætninger, som forældre hører, når det drejer sig om brøker, ligninger eller geometri. Men hvorfor sker det? Hvorfor bliver nogle børn begejstrede for det, mens andre synes, at matematik er en uoverstigelig forhindring? Svaret ligger i vores hjerner, og videnskaben ved allerede, hvordan man kan hjælpe et barn med ikke bare at klare matematik, men også at elske det. I denne artikel vil vi undersøge, hvad der ligger bag modviljen mod tal, og dele konkrete, forskningsunderstøttede måder at hjælpe dit barn med at se matematik som en sjov udfordring snarere end et problem.
Hvorfor virker matematik så svært?
For at forstå, hvorfor matematik er en udfordring, må vi vende os mod neurovidenskaben. Forskning udført på Stanford University under ledelse af professor Jo Bowler viser, at negative holdninger til matematik ofte er forbundet med matematikangst – en tilstand, hvor frygt for fejl eller fiasko blokerer arbejdshukommelsen.
Arbejdshukommelsen er den del af hjernen, der fastholder information, mens man udfører opgaver, som f.eks. at løse ligningen 7 + 8 × 2. Når et barn er bange for at “fejle igen”, bruger hans eller hendes hjerne ressourcer på at undertrykke frygten i stedet for at regne. Som følge heraf virker selv enkle opgaver umulige.
En anden grund er fastlåst tankegang, et begreb, der er opfundet af psykologen Carol Dweck. Hvis et barn tror, at han eller hun “ikke er god til matematik”, undgår han eller hun opgaver, der virker svære, for ikke at føle sig “dum”. Dwecks forskning viser, at op til 40 % af skolebørn kan have et fastlåst tankesæt i forhold til matematik, hvilket reducerer deres motivation for at lære.
Endelig kræver matematik abstrakt tænkning, som børn udvikler gradvist. For eksempel viste en undersøgelse offentliggjort i Journal of Cognitive Neuroscience (2016), at den præfrontale cortex, som er ansvarlig for komplekse beregninger og logik, først er fuldt udviklet i 20-25-årsalderen. Hos yngre studerende er den stadig umoden, så begreber som negative tal eller variabler kan virke uforståelige.
Hvordan kommer hjernen i vejen for at elske matematik?
Lad os nedbryde de specifikke mekanismer, der skaber barrierer. For det første kognitiv overbelastning. Matematikopgaver kræver ofte, at man holder flere elementer i hovedet på samme tid: problemstillingen, formlerne, rækkefølgen af trin. En undersøgelse ved University of Chicago (2018) viste, at børn med lav arbejdshukommelseskapacitet er mere tilbøjelige til at begå fejl i flertrinsopgaver som f.eks. lang division eller løsning af ligninger.
For det andet stereotype trusler. Hvis et barn hører, at “matematik er for drenge” eller “du har ikke talent for tal”, bekræfter deres hjerne ubevidst disse forventninger. Et eksperiment beskrevet i Science (1999) viste, at piger, der blev mindet om kønsstereotyper før en matematiktest, klarede sig dårligere end en kontrolgruppe.
For det tredje mangel på kontekst. Matematik undervises ofte abstrakt og uden forbindelse til det virkelige liv.
En undersøgelse foretaget af National Council of Teachers of Mathematics (NCTM, 2020) viste, at 68 % af eleverne forstår faget bedre, når opgaverne er knyttet til praktiske situationer, f.eks. beregning af rabatter i en butik eller planlægning af et budget.
Hvordan hjælper du dit barn med at elske matematik? Hjernens hemmeligheder
Nu hvor vi ved, hvorfor matematik er udfordrende, kan vi bruge videnskabelige tilgange til at gøre det til et spændende eventyr. Her er specifikke trin til at hjælpe dit barn.
1. Udvikl et vækstmindset
Carol Dweck viser i sin bog Mindset, at det at tro på et vækstmindset ændrer holdningen til læring. I stedet for at rose “klogskab” (“Du er så talentfuld!”) skal du rose indsatsen (“Du gjorde et godt stykke arbejde med den opgave!”). En undersøgelse offentliggjort i Child Development (2017) viste, at børn med et vækstmindset er 30 procent mere tilbøjelige til at påtage sig udfordrende opgaver og er bedre til at håndtere tilbageslag. Opmuntr dit barn til at se fejl som en del af læringen, ikke som en fiasko.
2. Reducer angst for matematik
Neuropsykolog Xiang Yu viste i en undersøgelse i Nature (2019), at åndedrætsøvelser før opgaver reducerer kortisolniveauet (stresshormon) og forbedrer præstationen med 15 %. Lær dit barn at tage 5 dybe ind- og udåndinger før en matematiktime. Visualisering hjælper også: Bed dit barn om at visualisere sig selv i færd med at løse et problem. Det aktiverer neurale forbindelser, der er forbundet med selvtillid.
3. Forenkle den kognitive belastning
For at reducere overbelastning af arbejdshukommelsen skal du opdele opgaver i små trin. Når du f.eks. skal løse ligningen 2x + 3 = 11, skal du først skrive: “Træk 3 fra begge dele.” En undersøgelse foretaget af Educational Psychology Review (2014) viste, at en trinvis tilgang forbedrer forståelsen med 25 %. Brug også visuelle stikord: diagrammer, tegninger eller endda terninger til yngre elever. Det reducerer belastningen på den abstrakte tænkning.
4. Gør matematik praktisk
Relater problemer til det virkelige liv. I stedet for at sige “Find 20 % af 50” kan du f.eks. foreslå: “Butikken giver 20 % rabat på et stykke legetøj til 50 rubler. Hvor meget vil det koste?” En undersøgelse foretaget af NCTM (2020) viste, at kontekstuelle opgaver øger elevernes engagement med 40 %. For gymnasieelever kan du bruge eksempler fra økonomi, programmering eller endda dataanalyse inden for sport.
5. Leg med matematik
Spil aktiverer hjernens dopaminsystem og gør det sjovt at lære. En undersøgelse i Journal of Educational Psychology (2015) viste, at gamification forbedrer matematikresultaterne med 20 %. Prøv apps som Prodigy eller brætspil som Set. Teenagere kan vælge logik- eller programmeringsudfordringer, f.eks. at lave enkle Python-spil, hvor matematik bliver et redskab til kreativitet.
6. Find en inspirerende lærer
En karismatisk lærer kan ændre din holdning til faget. I onlineskolen for 1. til 11. klasse, “Tochka Znaniye”, undervises der f.eks. i matematik af Andrey Aleksandrovich Sheludko, vinderen af den russiske matematikolympiade i 2015. Med 7 års undervisningserfaring og erfaring med at undervise 10.000 børn ved han, hvordan man gør komplekse emner til fascinerende historier og hjælper hver enkelt elev til at tro på sine egne styrker.
Hvad skal forældre gøre?
Din støtte spiller en vigtig rolle. Her er nogle tips:
- Lad være med at kommunikere din frygt. Hvis du selv siger: “Jeg har aldrig kunnet lide matematik”, kan dit barn overtage denne holdning. En undersøgelse foretaget af Developmental Psychology (2018) viste, at forældres angst for matematik reducerer børns akademiske præstationer med 10-15%.
- Stil åbne spørgsmål. I stedet for “Forstår du?” kan du spørge: “Hvor synes du, at denne opgave skal begynde?” Det udvikler kritisk tænkning.
- Fejr små sejre. Selv det at løse en opgave rigtigt fortjener ros. Det opbygger selvtillid.
Matematik er en rejse
Matematik handler ikke kun om tal, det er en måde at tænke, analysere og løse problemer på. Ved at forstå, hvordan hjernen fungerer, kan du hjælpe dit barn med at overvinde frygten og opdage glæden ved at gå på opdagelse. Tag et skridt ad gangen, reducer stress, og gør læringen praktisk og inspirerende. Med tiden vil dit barn ikke bare holde op med at hade matematik, men vil begynde at se det som et fascinerende puslespil, som det selv kan lægge.
Start denne rejse i dag – og måske bliver dit barn en af dem, der med et smil siger: “Matematik? Det er fantastisk!”
