Foto: fra offentlige kilder
Vi elsker – stærkt, oprigtigt, uden opgivelse, og til gengæld – kulde, afstandtagen eller passivitet
Kærlighed handler ikke om at ofre sig. Det handler om udveksling. Hvis du konstant giver, men næsten ikke får noget, er det ikke kærlighed, men afhængighed.
Vi længes alle efter kærlighed. Ren, dyb og gensidig. Vi drømmer om netop den partner, som vil være der for os i glæde og modgang, som vi kan bygge en fremtid med, være os selv og blive elsket. Men nogle gange befinder vi os i forhold, der bringer mere smerte end glæde. Vi elsker – stærkt, oprigtigt, uden at give afkald. Og til gengæld – kulde, afstandtagen eller passivitet. Og det værste er, at vi begynder at tro, at der er noget galt med os. At det er vores egen skyld, at kærligheden ikke er gengældt.
Publikationen Psychology Today talte om den smerte, der ofte bliver dækket over. Om hvordan det er at blive elsket mere, end man selv gør. Og om at finde styrken til at holde op med at kæmpe for nogen, der ikke vil kæmpe for dig.
Ugengældt kærlighed
En ubalance i et forhold er ikke altid indlysende. Især ikke, når man er oprigtigt forelsket. Men der er tegn, som du bør tage som røde flag.
- Du er altid den første – til alt. Du tager initiativ til daten, du sms’er først, du spørger “hvordan går det”. Uden dig går forholdet i stå. Og du kan mærke det. Uden din varme er de kolde. Hvis du hele tiden skal kæmpe for at få opmærksomhed, er det ikke kærlighed. Det er en kamp for at overleve i en andens hjerte.
- Du er ikke en del af din partners planer. Han taler om fremtiden – men uden dig. Han planlægger rejser, flytninger, store indkøb uden din deltagelse. Du er en midlertidig passager i hans liv, ikke en partner på permanent basis.
- Han er ikke interesseret i, hvem du er indeni. Når en mand er virkelig forelsket, vil han vide alt om dig. Hvad du elsker, hvad du er bange for, hvad du drømmer om. Hvis en partner ikke stiller spørgsmål, ikke lytter, ikke er interesseret i din indre verden – så er det et bekymrende tegn.
- Du giver mere, end du får. Du forbereder overraskelser, støtter, plejer, tilgiver. Og din partner tager kun imod. Og takker sjældent. Det er ikke et partnerskab, det er følelsesmæssig udnyttelse.
Hvorfor vi bliver, hvor det gør ondt
- Frygt for ensomhed. Mange af os har fra barnsben hørt: “Uden en mand eller kone er du ingen”, “Ethvert forhold er bedre end intet”. I underbevidstheden dannes en holdning: Det er bedre at have nogen end at være alene.
- Lavt selvværd. En person med et traumatiseret selv tænker ofte: “Jeg fortjener ikke mere”. Han glæder sig over smuler af opmærksomhed, selv om de er ledsaget af ligegyldighed eller devaluering.
- Illusionen om, at “partneren vil ændre sig”. Dette er særligt farligt. Vi tror, at vi kan helbrede ham med kærlighed. Men folk ændrer sig kun, når de selv vil. Din kærlighed er ikke terapi.
- Oplevelser i barndommen. Hvis forældrene ikke gav nok kærlighed i barndommen, eller den var betinget (f.eks. kun for succes), vokser barnet op med tanken om, at man skal gøre sig fortjent til kærlighed. Hun fortsætter dette mønster ind i voksenlivet.
Sådan indser du, at det er tid til forandring
- Du græder oftere, end du griner.
- Du tvivler på dig selv på grund af din partners opførsel.
- Du er bange for at være dig selv – for ikke at “skræmme” ham.
- Du føler dig ikke støttet, når du har mest brug for det.
- Du føler dig ofte ensom, selv når din partner er i nærheden.
Ægte kærlighed er, når du føler dig godt tilpas. Du føler, at du ikke er elsket for noget, men for ingenting. Du er ikke bange for at overdrive eller være for følelsesladet.
Hvad du skal gøre, hvis du bliver elsket mere, end du er elsket
- Anerkend sandheden over for dig selv. Dette er det sværeste skridt. Men det er meget vigtigt. Lad være med at finde på undskyldninger for din partner. Led ikke efter logik, hvor der kun er ligegyldighed. Hvis du konstant bliver skuffet, er det ikke et uheld, men et mønster.
- En ærlig samtale. Ingen raserianfald. Ingen ultimatummer. Bare fortæl mig, hvordan du har det. En rigtig partner vil gerne høre dig. Hvis svaret er tavshed eller aggression, er det også et svar.
- Gå til en rådgiver. Psykoterapi kan hjælpe dig med at forstå de grundlæggende årsager til din adfærd i parforhold. Ofte gentager vi det samme scenarie, fordi vi ikke er klar over, hvad det er, der trækker os ind i usunde forhold.
- Vend fokus mod dig selv. Hvad levede du før dette forhold? Hvad inspirerer dig? Hvad gør dig glad? Start med små ting: en yndlingsfilm, en café, venner, en hobby. Find dig selv.
- Hvis det gør ondt, så gør det. Det er ikke et nederlag. Det er en sejr over ligegyldigheden. Du forlader det, der dræner, for at gøre plads til det, der fylder.
Nogle gange er det modigste, man kan gøre, at holde op med at kæmpe for noget, der ikke rigtig er der.
- Jeg tæller dagene, indtil jeg møder dig,
- spørger: “Hvordan har du det? – og lytter til svaret,
- planlægger et liv sammen, ikke side om side.
At elske er ikke at krybe. Ikke at miste sig selv. Og bestemt ikke at leve i konstant forventning om gensidighed.
Siden er ikke sikker! Alle dine data er i fare: adgangskoder, browserhistorik, personlige fotos, bankkort og andre personlige data vil blive brugt af angribere.
